Nyt Syn - Otterup
NYT SYN præsenterer nu, i samarbejde…
Bryggeriet Vestfyn
A/S Bryggeriet Vestfyen er et…
MuliXpertenlogo.jpg
SRAM
Cycle Service Nordic ApS er nordisk…
Konica Minolta
Velkommen til Konica Minoltas Business…
Xtreme
Det danske varemærke Xtreme blev skabt…
Bergholdt
Med masser af erfaring fra 15 år i…
Riwall
Liftudlejning
Climacell - NAturlig isolering
Climacell Nature - borfri…
Skoda Odense
ŠKODA Odense er en del af Semler…
Fyen Rundt
Motions og elite cykelløb
Fyens Stiftidende
I 1771 fik Christian Gormsen Biering…
Odense Cykelbane
Odense Cykelbane
CykelXperten
Dette er et logo fra vores sponsor
Skousen - Bolbro
Danmarks førende og mest erfarne…

Kommende begivenheder

28 okt 2017 09:00 - 12:00
MTB-Kidzhyggeformiddag
31 dec 2017 10:00 - 12:30
Champagnecykling

Søgefunktion

Hjemmeside statistik

Antal visninger af artikler
885048

- Seneste nyheder i overskrifter


Licensløb på landevejen - i Sanderum, den 16. juni

 

Søndag d. 16/6 afholder Cykling Odense landevejsløb for i alt ni klasser på en 13 km rute med start og mål på Holkebjergvej ved Sanderum Boldklub - læs mere under nyheder, ved at trykke her

 

TIlmelding
 

 

Så kan du tilmelde dig Cykling med avisen ved at trykker her

 

Du kan også læse meget mere om dette års Cykling med avisen ved at trykke her

 

Se også en billedserie fra et tidligere års Cykling med avisen ved at trykke på Fyns Stiftstidende logo herunder


Mandag den 17. juni bliver "skiftedag" i Cykling Odense.

 

Efter en masse frem og tilbage - har vi nu over hals og hoved fået at vide, at nedbrækningen af den gamle cyklebane og lokalerne på inderkredsen vil starte på mandag.

Derfor står vi lige nu akut og mangler hjælpere til at tømme inderkredsen for alle brugbare effekter.

Vi vil meget gerne bede dig/jer give en hånd med omkring dette.

Det drejer sig om:

  • Torsdag kl. 18.00 og Fredag kl. 16:00.

Tænk ikke på aftensmad - vi skal nok sørge for at du ikke går sulten eller tørstig hjem.

Du skal ikke tilmelde dig som hjælper - mød blot op.

Som et lille PS forventes det at den nye cyklebane vil stå klar til april 2014.

Lidt spøgefuldt arbejder vi med åbningsløb på følgende tidpunkt: 04.04.14. kl. 14.14. 


 

For 25 år siden - juniorverdensmesterskabet

Netop i år hvor der startes på den nye banecykletræningshal, er det 25 år siden der sidst skete noget STORT på Odense Cyklebane. 

Den daværende Odense Cyklebane Klub var sammen med det Fynske Cykledistrikt (senere sammenlagt med jyderne til Distrikt Jylland Fyn) arrangør af Juniorverdensmesterskabet  (JVM)  i  såvel  landevejs- som banecykling.

Læs hele Claes Larsens artikel ved at trykke her


 

Mountainbike for børn og unge

Det er med stor med stor fornøjelse, at vi nu kan meddele at vores Børne- og Ungeafdeling i samarbejde med vores Terrænsportsafdeling, har etableret MTB-træning for børn og unge.

Læs mere under nyheder ved at trykke her


 

Første spadestik til den nye cyklebane er nu taget

 1 spadestik

Det var en synlig stolt formand for Cykling Odense, der efter at Rådmand Brian Dybro havde taget det første spadestik, holdt tale for alle de fremmødte gæster og venner af Cykling Odense.

Claus Rasmussen benyttede i sin tale muligheden for at sige tak til alle der har medvirket til, at vi nu er kommet så langt med det nye idrætsanlæg - et anlæg som helt sikkert vil blive til meget stor glæde og gevinst for såvel cyklesporten som atletiksporten.

Læs mere under nyheder ved at trykke her


 

Vellykket Sommer Camp til Sverige i Børne og unge afdelingen

En rigtig god Sommer Camp til Sverige med Børne og Ungeafdelingen er nu afsluttet.

Læs mere under nyheder ved at trykke her


 

Uofficielt DM i Gadeløb i Bogense

Fredag den 16. august kl. 19.00 afholdes der uofficelt DM i gadeløb i Bogense.

Mange store danske navne er med, se mere under nyheder ved at trykke her


 

Lørdag den 26. oktober blev der holdt klubfest for klubbens medlemmer og hjælpere.

 

I den forbindelse er der tradition for, at der uddeles præmier i forbindelse med klubmesterskaberne og vandrerpokaler til de medlemmer som har ydet nogle særlige resultater i året der er gået.

 

Dette års vandrerpokaler er tildelt til:

 

Årets seniorrytter: Thomas Nørup

Pointpokalen for seniorer: Søren Vagtholm

Pointpokalen for dame junior: Anika Rasmussen

Pointpokalen for børn og unge: Rasmus Lund Petersen

Den Seje: Jan Jensen

Fighterpokalen: Mads Emil Christensen

Fighterpokalen for børn: Frederik Thomsen

Årets hjælper: Henrik Jensen 

 

Resultatet af klubmesterskaberne blev:

 

U11 Oliver Mortensen

U13 Emil Roed

U15 Anders Lilliendal

U17 Rasmus Rauch Jensen

DJUN Anika Rasmussen

Senior; Martin Toft

Dame A: Amalie Olsen

Motion: Per Smidt

 

Se flere billeder fra klubfesten ved at trykke her 

Kidz MTB Race Fyn

Søndag den 29. september afholdte Cykling Odenses Kidz MTB, et velafviklet race i Skt. Klemens Skoven.

Tæt ved 40 børn blev sendt ud i terrænet, under stor tiljubel fra mange forældre og søskende og næsten lige så mange bedste forældre.

Se billeder og videoer fra arrangementet ved at trykke her 


Søndag den 29. september afholdte Cykling Odense, Kitz MTB Race i Skt. Klemens Skoven nær ved Odense.

Det blev en rigtig god oplevelse for alle de fremmødte ryttere (børn), forældre og bedsteforældre.

Du vil snarest på vores hjemmeside kunne læse meget mere om selve løbet, men der skal allerede nu lyde en stor tak til alle hjælpere ved løbet og ikke mindst en meget stor tak til Jonas Konzendorf, som har været Cykling Odenses ildsjæl i hele det afholdte arrangement.

 

Se billeder og videoer fra racet ved at trykke her 

 

 

På vegne af Kræftens Bekæmpelse og hovedbestyrelsen i Cykling Odense skal der lyde en meget stor tak til alle hjælpere ved dette års "Træd til" arrangement.

Op mod 100 frivillige hjælpere har været med til at danne rammerne for et at arrangementet, som har været en stor succe.

Kræftens Bekæmpelses repræsentanter udtrykte meget stor tilfredshed med den indsats vi som klub har gjort - og de tilkendegav, at de meget gerne ser samarbejdet fortsat i de kommende år.

 

Treadtil Small

 

 

Michael Nielsen fra MP - Motorsport, var i Bogense fredag den 15. august.

Michael har været så venlig at dele sine Videooptagelser fra Gadeløbet, med alle os andre - du kan se en lille reportage fra gadeløbet ved at trykke her.

 

Fra Cykling Odense skal der lyde rigtig mange tak for det fremsendte link.

Fyen Rundt 2013 blev vel nok, det mest velafviklede løb i mange mange år, med ikke mindre end 2003 startende ryttere.

Stor set alt klappede bare som det skulle og på løbskontroret fik vi rigtig mange positive tilbagemeldinger fra såvel motionister som eliterytterne.

 

Fra hovedbestyrelsen skal der derfor lyde et  meget stor tak  til alle frivillige ledere og hjælpere ved dette års løb - indsatsen som I har gjort har været enestående, stort tak! 

 

Se Cykling Odenses korte reportage ved at trykke her

 

Se resultater og meget mere på Fyen Rundt  læs også mere på feltet.dk 

"Træd til" - Kræftens Bekæmpelse og Cykling Odense

Cirka 800 cyklister havde tilmeldt sig dette års "Træd til" arrangement som var arrangeret af Kræftens Bekæmpelse og Cykling Odense.

Omkring halvdelen af disse ryttere var tilmeldt 25 km ruten og de øvrige var fordelt på henholdsvis 110 kilometerruten og 65 kilometerruten.

Cykling Odenses "Kidz MTB"-afdeling har lavet en lille film fra 25 kilometer ruten - du kan se filmen ved at trykke her 

 

Tak til alle ryttere og de cirka 100 hjælpere der har været med på dagen - jeres bidrag til et meget vigtigt arbejde i Kræftens Bekæmpelse, er guld værd. 


 

 

Bogense lægger gader til i år!

En spændende cykelsports weekend nærmer sig.

Fredag den 16. august med start kl. 19.00, lægger vi ud med det gadeløb, med store profiler til start.

Lasse Normann Hansen, Olympiske guldvinder

Chris Anker Sørensen, markant profil på Team Saxo Tinkof Bank

Martin Mortensen, Post Danmark rundt bakketrøjevinder, og profilerede sig rigtig godt i løbet.

Det er tre markante profiler der kan opleves i Bogense, med start og mål i Adelgade, lige ud for Nordfyns Bank.                                                                                                                                                                                                            

Derudover kommer en stor del af den øvrige danske, Lasse får følgeskab fra sit Blue Water Team

Lokalt islæt er der selvfølgelig også, ud over Lasse, nemlig den helt lokale og tidligere vinder, Kasper Linde Jørgensen, Team Cult,  og hans holdkammert Rasmus Sterobo.                                                                                                                                                                    

Rasmus imponerede ved det seneste DM, i enkeltstart, hvor han kørte en flot bronzemedalje hjem.

Også udenlands deltagelse.

Fra Belgien byder vi også velkommen til Doltcini-Flanders team, hvor rytterne ganske vist ikke er så kendte herhjemme, men derfor er de netop med til at gøre løbene anderledes end de danske ryttere er vandt til, så de bliver et friskt pust i løbet.

Mange spændende navne og et spændende løb er i vente, i det nordfynske og gadeløbet vil blive en rigtig god opvarmning til Fyen Rundt, som køres søndag den 18. august.

Mere herom senere.

Spørgsmål kan rettes til undertegnede

Claus Rasmussen

Cykling Odense

20327383

 

En vellykket sommercamp er netop afsluttet.

 

En flok ryttere og forældre valgte i år at bruge 5 dage i Sverige.

 

Menuen stod på:

 

  • 6 træningspas i det svenske terræn.

 

  • Hyggeligt samvær

 

Dag 1. 

Rytterne ankom hen ad eftermiddagen og Gustav der denne dag fyldte 15 år blev fejret. Derefter blev den nærliggende sø udforsket. Således kunne kagen sætte sig en smule inden den første tur blev kørt. Aftenen blev afsluttet med Tour de France på Eurosport. 

 

Dag 2.

Denne dag blev brugt til at få nogle højdemetre i benene. Der blev kørt 2- 4 runder af 23 km med op til i alt ca. 1100 højdemeter. Et smut til den nærliggende by Vetlanda hvor ”godis-huset” blev plyndret og så skulle der lades op til dag 3 (hvilket igen foregik ved hjælp af Touren) og cykeltøjet havde brug for en vask.

 

 

Dag 3.

Badedagen. Dagen havde to indlagte træningsture. Først en kort tur ud til badestedet hvor frokosten blev nydt i det fantastiske vejr. Da rytterne efter et par timer havde fået nok af sol og vandbadningen blev cykeltøjet igen fundet frem og anden tur denne dag blev gennemført - dag 3 sluttede med fest ”på” Champ Elysees.

 

 Dag 4.

Udholdenhedsdagen. Endnu en dag hvor vejret var kanon. Ruten var tilrettelagt så distancen kunne blive 60 eller 70 km med 830 højdemetre på 95 km ruten der var max. distance. Senere på dagen efter bad og forplejning kørte alle (i bil) til Skuru-gata hvor der ventede en times vandring i klipperne for at komme til toppen på Skuru-Hatt med en smuk udsigt. Aftenen blev brugt ved endnu en badesø.

 

 Dag 5.

Afrejsedagen. Så blev det tid til at få pakket stumperne, men først skulle det sidste krudt brændes af. Nogle havde nok lidt mere at skyde med end andre, men endnu en rute blev kørt så de ryttere der i løbet af de fem dage på sommercampen kørte længst, kom alt i alt kom op på den anden side af 350 km og de der havde brug for mindre kom op på ca. 250 km.

 

Tak til ryttere, søskende og forældre for 5 gode dage med masser af træning, hygge, shoppeture, loppemarked-besøg, badning, film, snak, godt vejr og god mad. 

 

 

 

 

 

Bent Arne har kørt den sidste omgang

Bent Arne Andersen kom allerede som 8-årig første gang i fokus inden for cyklesporten, hvor han iklædt dannebrogstricot, i overværelse af små 10 000 tilskuere, kørte den første officielle omgang ved indvielsen af  Odense Cyklebane i 1948. Netop Odense Cyklebane var i ungdomsårene et samlingspunkt i Bent Arnes familie, hvor hans far den navnkundige "Ejnar Program" var banens pølsemand. Både bane- og landevejscyklingen, blev prøvet, men det var i ledergerningen Bent Arne markerede sig i den brede cyklesportsregi.

 

I mere end 10 år var han formand for Fyns Cykle Ring, og i en periode der udover det faste Fyn Rundt (i dag Fyen Rundt) , bød de arrangementsmæssige udfordringer også et par DMer i landevejscykling, NM for såvel amatører som professionals og ikke mindst Juniorverdensmesterskaberne på både bane og landevej 1988 i Odense.

 

En enkelt periode i 1980erne var han sportsleder på Odense Cyklebane, ligesom han i mange år også var en del af det faste kommissærpanel på de jysk/fynske landeveje.

 

Bent Arne uddannede sig til UCI-kommissær, og fik flere udenlandske opgaver i UCI-regi.  UCI-titlen blev også benyttet i det hjemlige, med kommissæropgaver på Vinterbanen, Bikubens Danmark Rundt og efterfølgeren Post Danmark Rundt. Som UCI-kommissær var Bent Arne også et naturligt valg som medlem af Danmarks Cykle Unions Tekniske kommission.

 

I dag er der en ny cyklebane på vej i Odense, og da banen første gang lukkede "officielt" ned i 2006 kørte Bent Arne også den sidste omgang inden flaget blev strøget. Banen blev senere "genoplivet" i nogle år indtil byggeplanerne kom endeligt på plads, men den nye cyklebane bliver desværre uden Bent Arne.

 

En særlig begivenhed for Bent Arne var, da Fyns Cykle Ring, fik DM-sølv i 100 km holdløb, og han var på sejrsskamlen sammen med rytterne. Et billede fra begivenheden med en synligt stolt Bent Arne hænger i dag i klublokalerne på cyklebanen.

 

Bent Arne kørte definitivt den sidste omgang, da livet i en alder af 72 ebbede ud mandag 15. juli på Odense Universitetshospital

 

Ved sin død var Bent Arne æresmedlem i Cykling Odense, som Fyns Cykle Ring via fusioner nu er en del af, ligesom han også er indehaver af Distrikt Jylland Fyns æresnål

 

Han begraves fra Næsby Kirke onsdag den 24. juli kl. 11

 

Æret være Bent Arne Andersens minde.

På vegne af  jysk/fynske cyklesportskammerater

Claes Larsen

Det var en herlig start det nye initiativ på MTB-træning for børn- og unge fik, lørdag den 29. juni. 

1044842 10201526228503730 1716226245 n

 

Jonas Kunzendorf som er den ene af klubbens tre nye trænere, er samtidig hermed indtrådt i Børne- og Ungeudvalget, således at dette udvalg bliver endnu stærkere end det er i dag.

 

Se billederne fra hjemmesidens fotoalbum ved at trykke her, men se også filmen fra YouTube ved at trykke her.

 



Fredag den 28. juni vil blive en dag som vil gå over i historiebøgerne - i hvert fald for den del af dansk cykelsport som handler om banecykling.

 

Interessen for at være tilskuer ved det første spadestik var stor og Cykling Odenses klubhus var da også ved det efterfølgende kaffebord rigtig godt fyldt op, med gæster fra såvel Odense Kommune, Odense Idrætspark, æresmedlemmer fra Cykling Odense samt repræsentanter fra Danmarks Cykel Union.

 

Det var en synlig stolt formand for Cykling Odense, der efter at Rådmand Brian Dybro havde taget det første spadestik, holdt tale for alle de fremmødte gæster og venner af Cykling Odense.

 

Claus Rasmussen benyttede i sin tale, muligheden for at sige tak til alle der har medvirket til at vi nu er kommet så langt med det nye idrætsanlæg - et anlæg som helt sikkert vil være til meget stor glæde og gevinst for såvel cyklesporten som atletiksporten.

 

Se billeder fra dagens begivenhed ved at trykke her

samt TV2 Fyns indslag ved at trykke her og endelig Fyens Stiftstidendes omtale af den store begivenhed ved at trykke her

 

1. spadedstik p den nye Cyklebane 019


Rådmand Brian Dybro tager her det første spadestik til den nye Cykle- og Atletikarena

 

Cykling Odense vil som noget nyt tilbyde MTB træning for børn & unge i alderen fra 7 til og med 14 år.

 

Der er træning på følgende tidspunkter.

 

Sommerhalvåret - fra sommertid start til sommertid slut:

Onsdag fra kl. 1700 til kl. 1815.

Lørdag fra kl. 10.00 til kl. 11.30.

 

I august måned er der kun træning lørdag fra kl. 1000 til kl. 11.30.

 

I vinterhalvåret - fra sommertid slut til sommertid start: 

Lørdag fra kl. 10.00 til kl. 12.30 

 

Vi mødes altid ude i terrænet - dette betyder, at der ikke er en masse kørsel på de store og trafikerede veje.

 

Vi har valgt fire faste træningssteder for 2013, det er:

 

  • Holeskov
  • Ibjerg
  • Skt. klemens
  • Stige Ø. 

Sted og ansvarlig træner vil fremgå af  Træningschatten.   

Vi tager helst ikke ryttere med under 7 år, men hvis de er dedikerede og selv har en voksen med de første gange, så har vi også oplevet succes med 6 årige.

Til hver træning er der en træner som styrer løjerne. Trænerne er forskellige fra gang til gang. Vi tilbyder en tryg ramme, som skal give nogle gode oplevelser i terrænet.

 

Trænerne kan have problemer med at dække hele spektret fra den mindste eller langsomste til de hurtigste, så derfor opfordrer vi forældre som selv cykler, til at tage med de første par gange, hvis det bliver for stor en mundfuld. Efter et par gange, så er det hele mere kendt og overskueligt.

 

Trænerteamet, der er en god blanding af unge og ældre personer med erfaring omkring mountainbike sporten, består af:

Palle Olsen 22 15 91 06

Jonas Madsen 40 40 78 00

Ole Lauritzen 21 76 53 47

 

For at få det optimale ud af træningen bedes du møde til træning med:

Fornuftig påklædning. Gerne flere lag tøj end en tyk jakke, idet du så kan tage lidt af ad gangen, når sveden begynder at komme frem.

En mountainbike, der er i orden, så man ikke skal bruge tid på småreparationer og justeringer.

Medbring altid en ekstra slange, en pumpe og lidt cykelværktøj, så du på sigt kan lave de mest almindelige forekommende reparationer.

Drikkedunk med vand, juice, saftevand eller hvad du bedst kan lide.

 

Læs mere om vores Børne- og Ungeafdeling ved at  trykke her 

 

Se også den samlede træningskalender for MTB ved at trykke her

 

 

 

 

 

 

 

For 25 år siden - Juniorverdensmesterskabet

Af Claes Larsen

Netop i år hvor der startes på den nye banecykletræningshal, er det 25 år siden der sidst skete noget STORT på Odense Cyklebane. 

 

Den daværende Odense Cyklebane Klub var sammen med det Fynske Cykledistrikt (senere sammenlagt med jyderne til Distrikt Jylland Fyn) arrangør af Juniorverdensmesterskabet  (JVM)  i  såvel  landevejs- som banecykling. 

 

Landevejsløbene blev afviklet med holdløb på motorvejen mod Nyborg, og med start og mål ved den store rundkørsel  ved "Stenløsekrydset" - vendepunktet var omkring Langeskov (der hvor der i dag er skilt for "Ladbyskibet" ) Det individuelle landevejsløb havde start og mål i Vissenbjerg, hvor Kirkehelle (Vissenbjergbakken) var den store udfordring.  

 

For Dansk cyklesport, var det såvel overraskende som glædeligt at Gitte Hjortflod fra Vejle vandt juniordamernes linieløb  og ud over den arrangementsmæssige succes var også den danske sportslige succes sikret.

 

Ophavsmanden til Junior VM på dansk grund var i særdeleshed  fynboen Allan Poulsen, der som juniorlandstræner, nogle år forinden havde ført det danske banelandshold til den totale succes ved JVM på New Zealand bl.a. i 4000 meter holdforfølgelsesløb, hvor Odenserytteren Mark Kubach var med på guldholdet.

 

På banen var det naturligvis Odense Cyklebane der var samlingspunktet, ligesom banes kabinebygninger dannede rammet om hele arrangementets Permanace.  Pressecenteret var i øvrigt i Fyns Cykle Rings gamle klublokaler i Vindegade (hvor Bones i dag har til huse) Den nu gamle skøjtehal var omdannet til depot for de forskellige nationer.  Fyens Bicycle Clubs klublokaler på Møllemarksvej (overfor bowlinghallen, hvor Ishockeyklubben nu har til huse) var også inddraget i arrangementet, som mødelokaler for kommissærer mv.

 

Mesterskabernes åbningsceremoni blev holdt på Odense Cyklebane, og med over 40 nationers flag placeret i svinget mod bowlinghallen krydret med den unge pigerytter Christina Poulsen, der som sidste kørte ind på banen iklædt nationaltricot, og med Dannebrogsflaget i hånden, var rammen for mesterskabsstarten meget stemningsfuld.

 

Mesterskabets speakere var UCI faste  VM -speaker tyskeren Günter Koch, og danske Henrik (Rico) Elmgreen.  Omkring "speaket" husker jeg UCIs stramme reklameregler, hvor der absolut ikke måtte reklameres i højttaleren, men Rico fik ved hver eneste sejrsceremoni indført  "Blomsterne er fra GASA Odense"  heldigvis fattede hverken tyskeren eller UCI hvad der blev sagt.

 

På cyklebanen havde Odense en enkelt rytter med,  Jesper Verdi.  Det blev ikke til nogen medalje som i Kubachs tilfælde nogle år forinden, måske fordi at DCUs kongres op til mesterskaberne havde fravalgt Allan Poulsen som juniorlandstræner og erstattet ham med den gamle habile Københavnske 6-dagesrytter Otto Olsen, og et trænerskifte lige op til et mesterskab har aldrig været særligt godt for de aktive, og så som så mange gange før gik "lederfnidderfalder" ud over de aktive, så Allan Poulsens nye moderne træningsprincipper, der kunne have bragt dansk cyklesport frem i forreste række måtte vige for bl.a. udtryk som  "hvad skal vi med struktureret træning" - så  en visionær dansk cykletræner fik ikke lov til at udfolde sig, og dansk banecykling sat mange år tilbage.

 

Allan Poulsen var som nævnt idémanden til VM-arrangementet, som herefter overgik til trekløveret, Peder Pedersen, Ib Vang Hansen og Leif F.  Jensen.  Peder var formand på Odensebanen, Ib Vagn var Danmarks eneste internationale kommissær og tidligere sportsleder på Odensebanen blev arrangementets generalsekretær på VM-kontoret på Bolbro Skole, sammen med en enkelt kommunal medarbejder. Leif. F var formand for Distrikt Fyn, og stod for alt det praktiske på landevejen sammen med distriktets øvrige klubber.

 

På cyklebanen havde jeg selv funktionen som "Chef de Piste" og husker særligt UCIs startmaskiner, som på verdensplan skulle afprøves første gang, og teknikken var så absolut ikke i orden. Ved det første VM i Ballerup havde jeg i øvrigt samme funktion og kunne med glæde konstatere at startmaskinerne efter godt 10 års videreudvikling nu fungerede hver gang, i modsætning til Odense, hvor teknikken svigtede gang på gang.

 

At Junior VM i det hele taget kom til Odense skyldes ikke mindst at byen i 1988 fejrede sit 1000 års jubilæum, og med godt 40 nationers deltagere er det vel stadig det største idrætsarrangement i Odense nogensinde.

 

Et levn fra mesterskabet er logoet, der hænger i klublokalet (det lidt mystiske cyklestel), men forestil dig at forgaflen danner et J, stellet et V og bagstellet et M. Oprindelig var logoet også forsynet med 4 hjul der dannede årstallet 88

 

Den originale mesterskabstitel var "Championats Du Monde Juniors - Odense / Vissenbjerg 1988" og afviklet i perioden 9. - 17. juli

 

JVM gav et drønende underskud, men det blev dækket ind i efteråret med en koncert med Kim Larsen, der trak 17.000 (ja syttentusinde) tilskuere til ovalen i Højstrup.  Peder Pedersen havde i øvrigt været forudseende og tegnet alle reklamer på banen som treårige aftaler, så 2 års store reklameindtægter kunne jeg de efterfølgende år disponere over når der skulle arrangeres løb.

 

Hovedbestyrelsen vil gerne sige et stort tak til alle hjælpere ved vores landevejsløb, søndag den 16. juni.

I følge kalenderen skulle arrangement byde på sommervejr, men det blæste en halv pelikan - hvilket de ca. 400 deltagene ryttere virkeligt fik at føle ude på de åbne arealer vest for Odense.

Særligt glædeligt for Cykling Odense var det dog at Cykling Odense fik tre ryttere på den øverste plads af sejrsskamlen nemlig vores ungdomsrytter  Rasmus Lund Pedersen og i damejunior Anika Rasmussen samt Marlene Skovsgaard i dame B.

Stort tillykke til alle..

 

Se billeder fra løbet ved at trykke her

 

Brainstorm - MTB Børn og unge

Af Michael Petersen, formand for terrænsporetsudvalget

 

Mandag d. 24. juni kl. 19.00 bliver der afholdt brianstorm/infomøde i klubhuset omkring opstart af børn/unge mtb træning i Cykling Odense.
Vi afholder mødet, for at få belyst behovet samt hvad det vil kræve at starte det op.
Mødet er åbent for alle som enten mener at have behov for børn/unge mtb træning, eller som vil stille sig til rådighed for klubben, for at starte dette op.  
 
Agenda.
 
1.     Kort præsentation.
 
2.     Behov for børn/unge mtb træning.
 
3.     Løsninger på ovenstående
 
4.     Evt.
 
 

På mandag den 17. juni bliver "skiftedag" i Cykling Odense.

Efter en masse frem og tilbage - har vi nu over hals og hoved fået at vide, at nedbrækningen af den gamle cyklebane og lokalerne på inderkredsen vil starte på mandag.

Derfor står vi lige nu akut og mangler hjælpere til at tømme inderkredsen for alle brugbare effekter.

Vi vil meget gerne bede dig/jer give en hånd med omkring dette.

Det drejer sig om:

  • Torsdag kl. 18.00 og Fredag kl. 16:00.

Tænk ikke på aftensmad - vi skal nok sørge for at du ikke går sulten eller tørstig hjem.

Du skal ikke tilmelde dig som hjælper - mød blot op.

Som et lille PS forventes det at den nye cyklebane vil stå klar til april 2014.

Lidt spøgefuldt arbejder vi med åbningsløb på følgende tidpunkt: 04.04.14. kl. 14.14.