Odense Cykelbane
Odense Cykelbane
Konica Minolta
Velkommen til Konica Minoltas Business…
Climacell - NAturlig isolering
Climacell Nature - borfri…
Skousen - Bolbro
Danmarks førende og mest erfarne…
Skoda Odense
ŠKODA Odense er en del af Semler…
Bergholdt
Med masser af erfaring fra 15 år i…
Bryggeriet Vestfyn
A/S Bryggeriet Vestfyen er et…
Nyt Syn - Otterup
NYT SYN præsenterer nu, i samarbejde…
Fyen Rundt
Motions og elite cykelløb
Kingo-Tech | Vi samler dine IT tråde
Kingo-Tech er en Odenseansk IT…
Xtreme
Det danske varemærke Xtreme blev skabt…
Rosa Danica
Rosa Danica A/S er en moderne…
Fyens Stiftidende
I 1771 fik Christian Gormsen Biering…
Udvikling Fyn
Udvikling Fyn er ejet af fem fynske…
MuliXpertenlogo.jpg

- Seneste nyheder i overskrifter


Møde omkring medhjælpere til banen!
 
Om meget kort tid kan vi med stolthed åbne den ny Cykle Bane i Odense.
Dette er også starten på en ny æra af aktiviteter og stævner.
Til dette skal klubben bruge en fast hjælperliste, hvorfra vi på skift kan indhente hjælp fra jer medlemmer og
evt. bekendte, til at gennemføre aktiviteterne. Derfor vil klubben gerne invitere til et orienteringsmøde
mandag d. 8. september kl. 19.00 i klubhuset ved banen, hvor de specifikke opgaver vil blive belyst, og hvor vi
forhåbentlig kan få sat en masse navne på disse opgaver. Spredt budskabet og lad os for nogle gode oplevelser
sammen, nu hvor det endelig kan lykkedes igen at få gang i banesporten på Fyn.
 
På baneudvalgets vegne
Niels Myrup
 
 
Møde omkring trænere til banen!
 
Med opførslen og afslutningen af byggeriet af den ny Cykle Bane nærmer tiden sig også, hvor der kan køres på denne.
Til de mange træningstimer der fremover vil blive på banen, skal klubben finde en del trænere.
Nogle er fundet men vi har behov for endnu flere. Så hvis du går rundt med tanken om, at her kunne jeg bidrage med en del,
så mød op til trænermøde torsdag d. 18. september kl. 19.00 i klubhuset ved banen. Forudsætningerne for at kunne være træner
på banen kan spænde vidt. Har man på den ene eller anden måde stiftet bekendtskab med banesporten, tidligere banerytter,
leder/træner på banen, har det sine fordele. Modsat har vi også behov for, at rekruttere nye ansigter
som ikke tidligere har beskæftiget sig med sporten, da behovet for hjælpere til de egentlige trænere også er stort, og vi derved får oplært
en ny stamme af banetrænere.
 
På baneudvalgets vegne
Niels Myrup

Af Lars Vaedeled Roed, formand for børn- og unge udvalget

I weekenden den 23. – 24. august blev der afholdt landevejs DM for børn og ungdom i det kuperede område ved Strib. DM blev afviklet af Middelfart CC, som havde sørget for ensrettede ruter og med helt lukket opløb. 

 

Lørdag stod den på enkeltstart, hvor U15 og U17 kørte på en15,4 km teknisk krævende rundstrækning og U11 og U13 på en lidt kortere10 km rundstrækning.

 

Søndag var der linjeløb, som for U15 og U17 var på samme rute som enkelstarten med henholdsvis 3 og 5 runder. U11 og U13 kørte også 3 og 5 runder på en 6 km rundstrækning.

 

Fra Cykling Odense deltog i alt 19 ryttere fordelt på klasserne U11, U15 og U17.

 

På enkeltstarten kan bl.a. nævnes, at Peter Dyhr Verdi og Oliver Juul Mortensen blev henholdsvis nummer 7 og 10 i U11, der begge kører deres første sæson som licens rytter. I U15 blev Frederik Thomsen nr. 10 i 24:42 min og Rasmus Lund Pedersen i 22:48 min i U17 endte lige uden for podiet på en 4. plads.

 

Både Frederik og Rasmus er rigtig gode til at køre i bakker, hvilket de beviste i søndagens linjeløb, hvor de var med til at præge løbet i deres respektive klasser. Frederik blev nummer 4 i en tæt spurt og Rasmus nr. 2 også i et spurtopgør efter at have været i udbrud en del af løbet. I U11 hentede Oliver en 9. plads.

 

Øvrige resultater:

 

U15 Enkelstart

Emil Nykjær Vædeled Roed nr. 37

Emil Myrup Laakkonen nr. 44

Jonas Myrup Laakkonen nr. 69

Nikolaj Petterson nr. 73

Christian Urban nr. 94

 

U17 Enkelstart

Arne Birkemose nr. 39

Mads-Emil Gaardsvig Christensen nr. 50

Emil Piper nr. 61

Rasmus Rauch Jensen nr. 69

Daniel Kirkegaard Larsen nr. 76

Anders Ømose Jensen nr. 81

Gustav Schmiddt Ruager nr. 83

Mathias Enghuus nr. 95

Nicolai Pedersen nr. 114

Christoffer Bjerre nr. 117

 

U15 Linjeløb

Jonas Myrup Laakkonen nr. 37

Emil Myrup Laakkonen nr. 50

Chrstian Urban nr. 25 (B-finale)

 

U17 Linjeløb

Arne Birkemose nr. 10

Mads-Emil Gaardsvig Christensen nr. 31

Rasmus Rauch Jensen nr. 44

Daniel Kirkegaard Larsen nr. 5 (B-finale)

Anders Ømose Jensen nr. 13 (B-finale)

Nicolai Pedersen nr. 27 (B-finale)

 

I det netop afviklede DM for B & U, lykkedes det for Cykling Odenses U17 rytter Rasmus Lund Pedersen at indkassere to flotte placeringer.
 
På lørdagens enkeltstart blev Rasmus nr. 4 ud af 136 startende ryttere, og i søndagens linieløb blev han nr. 2. Rasmus var løbets mest aggressive rytter med angreb fra start, og soloudbrud i en del af løbet. Senere blev han indhentet af en forfølgergruppe bestående af nogle af løbets øvrige favoritter.
 
Det hele endte i en 6 mands førergruppe, hvor Frederik Madsen fra Ballerup var hurtigste mand over stregen – efterfulgt af Rasmus og Julius Johansen (sidstnævnte fra Hillerød).
 
Med sølvmedaljen om halsen, kan Rasmus Lund Pedersen se tilbage på en sæson, der har budt på flotte resultater i såvel Danmark som i udlandet. I foråret deltog Rasmus i det tjekkiske etapeløb Grand Prix Matousek, hvor han vandt en etape og sluttede som nr. 2 i det samlede klassement ud af 194 ryttere fra 12 nationer, og samtidig vandt løbets bjergtrøje.
 
Senere vandt han bakketrøjen i Tour de Himmelfart og for nylig bjergtrøjen i Askö Radjugendtour - verdens største etapeløb for U17 ryttere.
 
 I næste måned venter Criterium Euponeen Jeunes i Luxenburg, hvor bjergtrøjen sikkert også vil være i spil. 
 
 
 
 
--
 

50. European Junior Cycling Tour Assen

 
Efter 2½ uges løbspause er det igen tid for Anders Lilliendal at rette fokus mod næste mål.
 
Målet er Punktenklassement GROENE TROI.. på dansk.. den grønne point-trøje.
 
Den skal erobres i cat.7 hvilket er det samme som årgang 2000. Feltets størrelse er igen 80 ryttere og løbet afvikles over 6 etaper. Der er ryttere fra England, Holland, Schweitz, Frankrig, Luxembourg, Australien, Irland og selvfølgelig Danmark.
 
1. etape
Er en ultrakort prolog. Knap 1 km med et enkelt vendepunkt. 1 minut 21 sekunder rækker til en anden plads.
 
2. etabe
Dermed startes 2. etape netop i den grønne trøje, som det hele handler om. På denne anden etape er der 7 indlagte spurter, hvilket maksimalt kan give 70 point.
 
Nu kalder arbejdet. Anders er med i 6 spurter og samler sig 48 point. Nummer to i konkurrencen er Anders´ gode ven Malthe, der går benhård efter den gule førertrøje, så taktisk er der allerede nu lagt god afstand til de "rigtige" konkurenter. Samtidig er trøjen sikret for de næste to etaper, da tredje etape er et linieløb med indlagt spurt til special klassementes hvide trøje. Her kører Anders lead-out for en af de andre danskere. 
 
4. etape
Er et kriterium med 3 spurter til hvid trøje og 3 til den grønne trøje. Her er danskerne total dominerende. Anders vinder alle tre spurter samtidig med at mange sekundære placeringer også er danske. Dermed er trøjen næsten sikret. Anders skal i princippet kun tage et par point på næste etape for at kunne kalde sig samlet vinder af point-trøjen i  2014.
 
5. etape.
Trøjen er vundet allerede efter 1. af fire spurter.. nu koncentreres resten af løbet på at sørge for at en af de mange danske ryttere der har hjulpet, får et godt etape-resultat. Missionen lykkedes og det bliver til dansk etapesejr ved den nyligt kårede danske U15 mester Oliver Wullf Frederiksen. 
 
6. etape ... kort enkelstart ... 4. plads. 
 
Dette er sæsonens indtil nu bedste resultat. Vinder af point-trøjen med 100 point af 140 mulige og sekundært en 8. plads i klassemenet. Tager hjem til Danmark igen for at gøre klar til det løb der er set allemest frem til .... nemlig den 22. udgave af Kids Tour Berlin.  
 
 
Selv om rødt og hvidt er Cykling Odenses farve - så er grønt og hvidt nu heller ikke tosset
 
 
 
-

Oliver Mortensen var en af Cykling Odenses ryttere ved dette års DM.

 

Oliver havde ved dette års DM en rigtig god oplevelse sammen med rigtig mange andre unge ryttere.

 

Oliver kom med i præmierækken for U11 med henholdsvis en 9. plads søndag, og en 10. plads ved gårsdagens enkeltstart.

 

Oliver er en af Cykling Odenses  mange børne og ungeryttere - godt kørt Oliver, hold kæden stram fremover, sammen med alle de andre Cykling Odense ryttere.

 

 

35. Oder Rundfahrt i Frankfurt (Oder)

Anders Lilliendal deltog i dette løbs U15 klasse. Målet for deltagelsen var at erobre den røde sprinter trikot. Løbet afvikledes over fire etaper og med deltagelse af 80 ryttere fra Tyskland, Luxemburg og Danmark.

Første etape, linieløb med 2 indlagte spurter. Første spurt går som planlagt .. vundet.. 3 point og 2 point til tyske Elias Richter.  Anden spurt går ikke som planlagt, da danske Malthe Munch styrter i opløbs-svinget og dermed ryger lead-outet for Anders Lilliendal. 0 point og desværre 3 point til Elias. Dermed er slut resultatet for point-spurterne 5-3 i favør til Elias Richter. Nu er det sidste omgang og ikke flere point i spil. Anders Lilliendal spurter sig til en 5. plads på etapen. Til trods for slut resultat i point-konkurencen kan Anders Lilliendal iføre sig den røde trikot da han ligger toer i konkurrencen for Elias skal iføre sig den gule førertrøje.

Læs mere ...

Kæmpe stort tillykke med det danske mesterskab i XCM H40 til coach Thomas Nørup!

 

Kasper Lundegaard blev nr. 9. og Jens Fisker Oldesen blev nr. 17.

 

Der var 53 ryttere til start i H40 og der skulle køres 3 omgange a 25 km ved Slettestrand.

 

Løbet var særdeles hårdt og der var ikke mange steder hvor det ikke gjorder ondt på de deltagene rytteres kroppe.

Cykling Odenses Rasmus Lund endte som samlet vinder af bjergkonkurrencen  i det østrigske ASKÖ-Radjugenstour, der regnes for verdens største U17 etapeløb.

 

Samlet vinder af løbet blev belgiske Jasper Philipsen, der vandt de tre første etaper, dog kun to sekunder foran tyske Jonas Rutsch, der vandt fredagens afsluttende etape. Frederik Rodenberg Madsen blev bedste dansker i klassementet som nr. elleve, 34 sekunder efter. 

 

Stort tillykke til Rasmus - meget flot kørt!

 

Odense cyklebane åbner – snart!

Mange er begyndt at spørge om det ene og det andet, og ikke mindst hvornår vi kan komme i gang.

Mange har budt ind på kapaciteten af personer i hallen, og ganske rigtig så er det umiddelbare tal 149 personer, som er fint i træningsøjemed.
Det betyder ikke at vi ikke vil gå efter at lave stævner, som minimum op til DM‘er plus de aktiviteter vi selv finder på. 
Når vi kommer lidt tættere på færdig, bliver der en dialog med brandmyndighederne, og med deres hjælp er jeg sikker på at vi finder en løsning så der kan komme flere personer ind.

Samtidig er vi gået i gang med at udtænke mulige løsninger som kan forbedre forholdene, og det ikke for kommunens midler, selv om den selvfølgelig er velkommen til at bidrage!
Dette blot for at lægge en dæmper på alle fantasier om mulighederne i den nye hal.

Ellers er følgende sikkert:

Der åbnes officielt fredag den 24. Oktober.

Fra mandag den 27. Oktober vil der være en 
- officiel træningsplan
- en officielkonkurrenceplan – hvilket kan betyde aflysninger i træningstider.
Som dog altid vil forsøges at blive et minimum.

Der vil være følgende måder at kunne komme til at køre på banen.
1. som licensrytter
2. som ikke licensryttere.
3. Skoler
- Skoleturnering for 6. klasser
- i forbindelse med den nye skolereform.
- enkeltstående arrangementer.

Der vil være mulighed for at man kan leje en cykel – mere herom senere.

Som licensrytter skal man tilmelde sig og betale et træningsgebyr – beløbene er ikke helt fastlagt, men vil typisk følge Ballerup´s priser.
Der vil så være mulighed for, i perioden 1. Oktober til 1. april at træne 2 – 3 gange om ugen. Er man U19 rytter, træner man med andre U19 ryttere fra andre klubber. Er man U15 træner man med U15 ryttere fra andre klubber. Og så fremdeles.

Bemærk: der vil ikke nødvendigvis være træningstid for alle klasser.

Hvornår og hvordan man kommer i gang, kommer der mere info når vi kommer lidt tættere på åbningen.
Der vil blive mulighed for at leje en cykel.

Som motionsrytter, eller rytter uden licens, skal man ind over et bookingsystem i Odense Idrætspark – der vil så være minimum 2 træninger pr. uge.
Inden man kan tilmelde sig skal alle motionsryttere gennem et kursus, hvor man så vil blive inddelt i tre grupper, som man så kan træne sammen med.

Når dette er nødvendigt, er det fordi at 
- det er vigtigt at det er nogenlunde ligesindede der træner sammen.
- At man lære at køre på banen
- At man lære ”færdselsreglerne”
- At man får en fornemmelse af hvordan andre ryttere reager på banen
- At man lære at køre på en cykel uden bremser og friløb

Jeg håber at dette giver lidt forståelse hvad det er der venter?
Der kommer mere på face book siden og på cykelhjemmesiderne – 

Med venlig hilsen
Baneudvalget

 

Synergieffekten var hel utrolig ved dette års DM på landevej.

 

Det at så mange hjælpere fra såvel Kæden i Nr. Lyndelse som Cykling Odense ydede en kæmpe indsats, gjorder at dette års DM udløste særdeles rosende ord, fra såvel DCU´s kommisærer og i særlig grad fra alle de mange deltagende ryttere.

 

Der skal derfor fra hovedbestyrelsen lyde en meget stor tak til alle de hjælpere som gav en hånd med ved dette års DM.

 

For Cykling Odense har oplevelsen med samarbejdet med Kæden i Nr. Lyndelse, været særdeles positivt og nu bliver det spændene at se hvad arrangementet økonomisk vil komme til at bringe, forhåbentligt bliver det et godt resultat, som begge klubber kan anvende i det fortsatte arbejde.

 

 

 

 

 

-

Så er hylderne i vores Web-shop, atter fyldt op med tøj.

Du kan købe tøjet direkte via vores Web-shop og vi kan i tillæg hertil annoncere, at vi i hovedbestyrelsen har valgt at fastholde de nuværende priser, på trods af at priserne fra vores leverandør er steget.

 

Hvis du er i tvivl om hvilken størrelse du skal bruge, kan du komme i klubben og prøve tøjet, eller du kan prøve tøjet hos XTREME  på Wichmandsgade 7 i Odense. 

 

Når du bestiller varerne på Web-shoppen skal du markere varerne til ”afhentning” eller bede om at få dem tilsendt, dette koster dog kr. 50,- i fragtomkostninger.

 

Husk at du også kan trykke på knappen "Udvalgte varer" nederst til højre på Web-shoppen, her er der ofte nogle attraktive tilbud for dig som er medlem af Cykling Odense.

 

God sommer til alle

 

 

 

 

 

Hovedbestyrelsen i Cykling Odense og Udvikling Fyn, vil gerne benytte lejligheden til at sige en meget stor tak, til alle de frivillige hjælpere der har givet en hånd med, ved dette års Fyen Rundt.

 

Et så stort cykelløb vil være utænkeligt at gennemfører, hvis ikke der er mange frivillige - så endnu en gang tak for indsatsen.

 

Fyen Rundt blev i år en megst stor succes - især på grund af det nye initiativ om en 333 km. rute - hele vejen rundt om Fyn, læs mere om Fyen Rundt ved at trykke her

 

Vel overstået Lejr for Kidz MTB....se videolink nederst

Af Jonas Kunzendorf, træner og medlem af børne- og ungeudvalget 

 

Første dag, var tæt pakket.


Transport, indcheck, og omklædning, så var vi klar til, at blive mødt af Varde Cykelklub og deres ene træner Henrik Søndergaard, som tog alle med ud og fortalte lidt om sporene og hvordan de forskellige passager havde fået deres navn med videre.

Stort TAK til ham og hans 3 drenge, som virkelig kunne køre passagerne stærkt igennem..

2. dag var det tidlig op -vækket med chok fra trænerens høje musik.


Der skulle køres ud til Blåbjerg og mødes med Henrik Smith, som stod for instruktionen af den SORTE rutes virkelige tekniske nedkørsler og en enkel virkelig

svært opkørsel, hvor man kun kunne træde op, hvis balancen var 102% i orden!!


Her var der ikke noget, som var "Farligt", men trods dette, så måtte et par stykker tvinges i gruset...

Turen blev hurtigt lang og trættende for de fleste, hvilket gjorde at kaffen, kagen og frokosten blev rykket retur til Sea West, istedet for en picnic i skovbunden.. Heldigvis havde vi online kontakt med vores mor på turen der varetog ALT angående mad, bananer, slik, kage osv.. (FEDT for os..)

Herefter blev Badelandet indtaget og her var der flere der forstod ordet Wellness.. - Jeg incl.

Så holdt vi Hyggeaften og denne startede knap så hyggeligt, idet vi desværre havde konstateret, at der havde være MTB ryttere kørende på en trampolin...men de havde heldigvis ikke forsaget den flænge der var i den ene,.


Så blev der hygget med slik osv.. og cyklet rundt på hele pladsen igen..

3.dagen blev der ryddet op og checket ud kl. 10, hvor vi besluttede, at vi helllere måtte besøge Varde Grusgrav og se om der var mere krudt i drengene, således at de kunne sige at turen havde været super teknisk og udfordrende nok til alle niveauer!!

Herfra gik turen til Odense og vi kan nok godt tillade os, at sige vi er pænt trætte nu....

Tak for godt humør og nogle herlige timer med jer alle..

Se videoen ved at trykke her

 

 

 

 

...

 

 

 

 

 

KIDZ-MTB var søndag den 25. maj med ved åbningen af den nye Elmelundskov.

 

Alle "skovens" besøgende børn og unge havde mulighed for at få en tur på en mountainbike, sekunderet af en eller flere af  Cykling Odenses KIDZ.

 

Undervejs blev der delt en masse foldere ud - det bliver spændene at se, om dette giver flere KIDZ på mountainbiken, her de næste uger.

 

Se kort video ved at trykke her

 

Læs mere om Elmelundskoven ved at trykke her

 

Efter flere lige ved og næsten lykkes det, Riwal Junior, Climacell junior, at komme på podiet.

 

I Holstebro lykkedes det endelig for os at få en mand på podiet. Holdet er ellers lidt undertippet, men drengene har, som vi også forventede, rykket sig rigtig meget, og selv om vi ikke vinder hver gang, så er de absolut med til at præge løbene.

 

Dette var også tilfældet i Holstebro, og der var stort set ikke et udbrud som Riwal Cycling, Climacell, junior ikke var med i.

 

Til sidst kom 8 ryttere af sted, og i spurten var Rasmus Klinggård altså 2. bedst.

 

Også i hovedfeltets spurt blev det til den næstbedste placering, altså en tiende plads til Martin Frank.

 

I den kommende uge, gælder det så en af de store danske begivenheder, nemlig TOUR DE HIMMELFART, hvor juniorfeltet er en størrelse i omegnen af 160 ryttere. Det starter på torsdag og slutter lørdag, hvor rytterne så har tilbagelagt 5 etaper..

 

 

Torsdag den 22. maj modtog Odense Cykelbane en donation fra Albani Fonden på 40.000 kr.

 

Uddelingen fandt sted i flot sommervejr i forbindelse med et arrangement for Cykling Odense´s børn og unge.

 

Det var Paul Nissen fra fonden, der stod for uddelingen af donationen, som Claus Rasmussen modtog på vegne af Odense Cykelbane.

Donationen vil bl.a. blive brugt til indkøb af banecykler til børn og unge samt udvikling af banesporten i Odense. Folkene bag cykelbanen er rigtig glade for fondens opbakning til de unge mennesker.

 

 

Talenterne til Cykling Odenses talenthold viser tænder!

 

I weekenden var to af Cykling Odenses unge talenter Rasmus Lund og Arne Birkemose, med det jysk/fynske distriktshold, en tur i Tjekkiet.

 

Her deltog de I løbet Grand Prix Matousek, som U17 udgave af Fredsløbet.

 

Som en kuriosum, kan det nævnes at nogle af  de tidligere vindere hedder Peter Sagan, Bernhard Eisel og Roman Kreutziger.

 

Løbet køres over 5 etaper. 1. prolog. 2 bjergetape. 3 kriterium. 4 bjergetape. 5 enkeltstarten.

 

Deltagerne fra Jylland Fyn var Rasmus Lund Pedersen og Arne Birkemose, fra Cykling Odense, Anthon Charming, Odder, Karl Klinge, Middelfart og Johan Tidemann Århus.

 

Rasmus vinder 3. etape samt samlet bjergtrøje og nr. to i det samlede klassement.

 

Hans holdkammerat, Anthon Charming, vinder samlet så to danskere i top 3.

 

Arne Birkemose, sidder godt med indtil de sidste bjerge og hjælpe Rasmus. Jo der læres tidligt at det gælder om at arbejde sammen som et hold.

 

Arne slutter som nr. 27 ud af 194 ryttere fra 12 nationer heraf flere landshold.

 

Rasmus var i øvrigt både gul førertrøje og prikket bjergtrøje på to etaper. 

Thomas Sanderlund er her ikke mere
 
Det er med stor sorg, at hovedbestyrelsen i Cykling Odense må meddele, at Thomas Sanderlund ikke er her mere.
 
Thomas som blev 45 år har i mange år været licensrytter i Cykling Odense.
 
Thomas deltog i fællestræningen med CMO, mandag den 31. marts og fik undervejs et hjertetilfælde - på trods af hurtig førstehjælp og hurtig udrykning, lykkedes det ikke lægerne at redde Thomas.
 
Thomas blev bisat tirsdag den 8. april fra Thomas Kingos Kirke.
 
Efter aftale med Thomas Sanderlunds efterladte, har Cykling Odenses ledere og trænere i løbet af den forgangne uge informeret alle fremmødte ryttere og medlemmer om Thomases død og nu her efter bisættelsen, meddeles det alle øvrige, via vores hjemmeside og vores nyhedsmail.
 
Thomas var utrolig afholdt blandt klubbens ryttere og vil blive savnet - derude på landevejen.
 
I mindet om Thomas, ønskes alle en god påske.
 
-
I kulde og blæst - børn og unge ryttere til løb i Nordjylland
Af Lars Vædeled Roed
 
I weekenden den 5.-6. april blev landevejs sæsonen for licensløb indledt  i kulde, blæst, regn og beskidte veje med Sparekasse Vendsyssel løbet i Hjørring og Cykelgear.dk løbet i Aalborg.
 
Fra Cykling Odense børn og unge deltog flere ryttere, bl.a. blev  Rasmus Lund Pedersen nr. 3 lørdag og søndag blev Christian Bahr nr. 11 og Arne Birkemose nr. 16, alle i U17 klassen.
 
Søndag fik Oliver Juul Mortensen (U11) debut som licensrytter, sejt kørt af Oliver.
 

Her med indgangen til sommertiden, er træningstiderne for motion blevet  opdateret og en smule udviddet.

 

Læs hele Motionsafdelingens afsnit på vores hjemmeside, ved at trykke her

 

 

_

Dagens PowerCup i rødt og hvidt

 

Det er bare super, at vi stiller med så mange MTB ryttere ved dagens Powercup!

Der var rigtig mange Cykling Odense ryttere til start - og ikke mindst MTBKidz gjorder det flot med både 1. 2. 4. & 5 plads i deres respektive klasser.

PowerCuppen var for alle de unge ryttere, en kulmination på den træningslejr som børne og ungeafdelingen havde arrangeret i den forgangne weekend - en træningslejr for såvel landevej som MTB og  hvor en af Cykling Odenses værdier for alvor kom i højsædet - at vi skal skabe et socialt fællesskab  på tværs af alder og discipliner.

 

 

Se billeder fra dagen ved at trykke på dette  link samt video fra dagen ved at trykke her

 

____

Cykling Odense ønsker tillykke

 

Cykeleksperten som er en af Cykling Odense sponsorer, holder fødsesldagsfest!

 

Der skal lyde et stort tillyke fra Cykling Odense, med fødselsdagen og et stort tak for et rigtig godt samarbejde - vi håber at dette kan fortsætte meget længe.

 

Se mere om fødselsdagsfesten, ved at trykke her 

 

KidzMTB havde onsdag den 20. marts inviteret Martin Toft med som træner.

 

Turen gik til Langesø Skoven, hvor vi havde fået tegnet en én-dagslicens til at færdes på sporene.

 

Se videobilleder fra eftermiddagen, ved at trykke  her    

 

----

Så blev vi klar med det endelige oplæg til klubtræningslejren ved Gardasøen 2014.
Af Michael Pertersen, formand for terrænsportsudvalget
 
Træningslejren finder sted fra lørdag den 12. april til lørdag den 19. april i et perfekt område til denne slags arrangementer, og dertil vil jeg gøre mit yderste for, at I får nogle gode og ikke mindst sveddryppende cykeloplevelser!
 
Overnatning og forplejning:
Vi skal bo i lejligheder på Camping Bella Italia i Peschiera del Garda. Der er plads til 4 personer pr. lejlighed. Pris pr. person 700 kr. Der findes flere restauranter samt indkøbsmuligheder på campingpladsen.
 
Lokal guide
Jeg har lavet aftale med lokale guider. Det vil være muligt, at tilmelde sig på enten mtb eller landevejscykel. Grupperne med guide vil blive delt ind efter niveau og på størrelser af ca. 10-12 personer.
 
Pris ca. 500 kr. pr. person.
 
Transport:
Transport foregår i privatbiler, så hvis nogle medlemmer har mulighed for at stille køretøj til rådighed kontakt da undertegnede. Hver bil skal kunne transportere min. 3 pers. incl. 3 cykler, grej og baggage.
 
Udgiften til transporten deles imellem personerne i bilen. Forventet udgift ca. 800 kr. pr. person.
 
Tilmelding
Tilmeldingen skal ske på mail til undertegnede.
 
Depositum på 700 kr. skal indbetales senest d. 15 marts 2014 på reg.nr. 5060 – kontonr. 1020428. Husk navn og vedr. Gardasøen 2014.
 
Med venlig hilsen
 
Michael Petersen
Skyggen99@yahoo.dk
Mobil. 61203621

Til ryttere årgang 2000 & 2001.

 
For andet år i træk planlægger Cykling Odense at sende ryttere til det tyske etapeløb Oderrundfahrt!
 
Så er du en rytter af årgang 2000 eller 2001, har du her en mulighed for at komme ud og prøve kræfter med et "ukendt" terræn..
 
Vi har allerede taget kontakt til løbsarrangøren hvor vi har meddelt, at vi forsøger at stille med en 3 til 6 ryttere.
 
Næstved BC og CK Fix har også planer om at tilmelde ryttere.
 
Løbet er en god mulighed for at udvikle sig i "ukendt" terræn.
 
Har du lyst til at høre nærmere herom eller vil deltage kontakt da Kristian Lilliendal.
 
Du/I kan få yderlige info her:  http://www.frc90.de/?content=oderrundfahrt
 
Med venlig hilsen
Kristsian Lilliendal