I inviteres hermed til holdets officielle teampræsentation torsdag den 10. april på Odense Cyklebane kl. 18:00-20:00. Her vil vi præsentere både holdet, alle vores partnere samt vores spritnye cykeltøj. Flere detaljer om dagen følger, når vi nærmer os.
Det bliver nogle rigtig hyggelige timer, hvor vi skyder vores projekt i gang – blot en uge før vores sommerløbsprogram starter i Belgien.
Vi kan desuden stolt meddele, at vi netop har fået en europamester på holdet! Robin Skivild vandt i går EM-guld i holdløb sammen med resten af det danske banelandshold. Det er en fantastisk præstation, og vi glæder os til at modtage nogle flotte mesterskabstrøjer.
Derudover kan vi internt offentliggøre, at Lasse Norman Leth, dobbelt olympisk mester, i år bliver en del af vores ryttertrup fra 1. marts. Han vil styrke holdet markant – både som rytter og i vores markedsføringsindsats. Lasse bliver præsenteret officielt for pressen i marts, samtidig med at vi lancerer vores nye teamtøj online på vores kanaler.
Afslutningsvis vil jeg sige mange tak for jeres positive tilbagemeldinger på interessen for vores flotte teamtøj. Jeg sender et link til vores onlineshop, så snart den åbner i løbet af næste uge.
Vi glæder os til at se jer den 10. april!
--
Venlig hilsen
Anders Fynbo
Stifter & Team manager
STARK - PETER ELLEGAARD Track Team pb SANA